Hestevogn.dk

Ejsing Prærievognsferie - Udlejning af hestevogne

Ad planlagte ruter med prærievogn

En uge i prærievogn med en stor jysk hest foran. Det er en anderledes og aktiv ferieform, som vi har kørt med succes i mere end 10 sæsoner på egnen omkring Ejsing. 

Hver prærievogn er indrettet med køkken foran og 5 sovepladser, som kan omstilles til spisebord og sofa. Bagest er der kemisk toilet og selvfølgelig også plads til foder til hesten.

Turens forløb

Tur med hestevogn

Ugen i prærievognen starter søndag eftermiddag hos mig på Råstvej 3. Resten af dagen samt mandag kører man en mindre lokal tur for at blive dus med hest og vogn.

 

Om tirsdagen starter vi den planlagte rute med et besøg på Hjerl Hede, hvor man slår lejr for natten på en mark reserveret til formålet.

Onsdag køres til den naturskønne plet Snævringen ved Flynder sø og herfra ad hedeveje til Gl. Rønbjerg, hvor der er lejrplads til overnatning.

Torsdag går turen til Ålbæk i Spøttrup kommune ud mod Limfjorden. Her er overnatningspladsen i nærheden af den lokale campingplads, og man kan anvende alle campingpladsens faciliteter som f.eks. svømmehal,  men man bor altså uden for campingpladsen.

Fredag er reserveret til en køretur, hvor vi kommer til Spøttrup Borg, hvorefter der igen overnattes i Ålbæk.

Lørdag går turen hjem til Ejsingholm, hvor man kan bo til søndag og bl.a. har mulighed for at surfe.

Skovtursvogn

Foruden de 4 prærievogne har vi en skovtursvogn til udlejning og arrangerer gerne en "lyngtur" til området omkring Eggesø - en hyggetur på 3-4 timers varighed.



Language - Sprache

     English      Deutch      Dansk

Antal læste sider

Articles View Hits
235558

Søg på siden

Copyright © 2013. All Rights Reserved.